Rideterapi
- hos ergoterapeut

Et terapeutisk forløb med individuelle mål.

Det ovenstående danner fantastiske rammer for terapi. Det er meget forskelligt, hvilke områder der arbejdes på i rideterapien. Det kommer helt an på den enkelte. Nedenfor kan du læse nogle eksempler på, hvilke områder man kan arbejde med i rideterapien.

Hos HabitusHuset Sønderkær er det muligt at få et terapeutisk forløb med individuelle mål. Hestene bruges blandet som redskab til:

  • At være noget, vi er sammen om - et fælles tredje
  • Sansemotorisk stimulation
  • At lære om kropssprog og egne grænser
  • At træne relationskompetencer
  • At træne nærvær og koncentration

At lære om kropssprog og grænser.

Heste aflæser vores kropssprog og viser os tydeligt, hvilke signaler vi sender. Gennem terapeutens iagttagelser og vejledning arbejder vi med, hvad der sker i relationen til hesten, hvis vi ændrer vores kropssprog. De mange erfaringer vi gør os, sammen med hesten, på egen krop, gør os mere trygge i egen krop og i verdenen, fordi vi bliver bedre i stand til at aflæse egne og andres kropslige signaler. Det giver os dermed flere handlemuligheder i den måde, vi er i verdenen på generelt. Disse refleksioner kan bredes ud til samtaler om den enkeltes udfordringer i hverdagen.

Regulering

Redskaber til nedregulering af forskellige typer af angst ellers stress fås gennem forskellige kropslige øvelser med hesten, så den enkelte kan mærke på egen krop, hvad der nedregulerer nervesystemet. Herunder vil man lære om egne følelsesmæssige som fysiske reaktioner og kortlægge optaktssignalerne, så reguleringen kan sættes ind med god timing og dermed på sigt blive en hjælp til selvhjælp i vejen mod et liv med mindre angst eller stress.

Psykoedukation

Viden om egne diagnoser i tilpasset informationsdoser til den enkelte er ofte en stor hjælp til afmystificering og håndtering. For nogle kan diagnosticeringen være forbundet med en skamfølelse, indtil de oplever at blive mødt ressourceorienteret og får øje på den hjælp og støtte, der ligger i at have en beskrivelse og en forklaring på noget af ens adfærd. For andre kan det være en oplevelse af at kunne distancere sig til sygdommen på en hensigtsmæssig måde, så sygdommen ikke bliver altoverskyggende i identiteten. Det giver også vedkommende bedre vilkår for at kunne tale med familien og andre om dennes udfordringer.

Tilknytningsguide

Hvis man har oplevet mange svigt fra primære omsorgspersoner, kan man få svært ved at danne relationer til andre mennesker. Hesten er ukompliceret, ikke dømmende og tålmodig. Den kan derfor give positive erfaringer med at indgå i en relation og give oplevelsen af at blive rummet og mødt med accept, der hvor mennesker ikke bliver lukket ind.